I denne blog kigger vi nærmere på "Top Snap" reklamer i Snapchat. Det er de små fuldskærms reklamevideoer, der dukker op på ens skærm, når man f.eks. ser historier fra ens venner eller klikker igennem indhold fra forskellige udgivere på Snapchat. Jeg vil ikke dykke ned i de tekniske detaljer, men mere hvad du skal være opmærksom på, når man går igang med at lave sin "Top Snap" reklame. Der vises kun stilbilleder af de forskellige annoncer her i bloggen.
Det er vigtigt at huske at man ikke bare kan bruge den samme video til både Facebook, YouTube, tv og Snapchat. På Snapchat har man kun selve videoen, mens man f.eks. på Facebook har logo, firmanavn, overskrift, tekst, beskrivelse, og CTA til at støtte op omkring videoen samtidig. Så her behøver man f.eks. ikke at have et synligt logo i videoen hele tiden. Klipning og længden af videoerne skal selvfølgelig også tilpasses de forskellige medier.
Din reklame kan skippes med det samme
På Snapchat er det ikke muligt at lave "non skippable ads", så folk kan springe ens reklame over lige så hurtigt, som de kan nå at trykke på skærmen. Derfor er det vigtigt at budskab og afsender står klart og tydeligt med det samme. Tænk det lidt ligesom en traditionel outdoor, alt skal med i første frame. Hvis man har en kort intro eller andet, risikere man folk skipper før at logoet overhovedet er kommet på. Her under kan du se tre helt simple eksempler på "Top Snap" reklamer, der viser logo og budskab med det samme.
Alle disse er meget klare i deres budskab, simple, ingen forstyrrende elementer, en klar CTA og alt info og logo er synlig hele tiden. På flyvevåbnets reklame køre der en inspirerende video bag ved teksten, mens der på HBO og airbnb er en stille animation af regn og stjernehimmel, der bevæger sig.
4 forskellige typer "Top Snap"
Når man opretter sin "Top Snap" reklame, kan man vælger blandt fire forskellige slags. Hvor de være især giver mulighed for forskellige handlinger, ved at swipe op fra bunden af skærmen.
Top Snap only
Denne type giver ikke mulighed for ydeligere handlinger, end at se selve reklamen. I eksemplet her under er Top Snap Only brugt i en reklame for en kommende biograf film.
Web View
Med typen Web View er det muligt at swipe up fra bunden og komme direkte ind på en forud loadet hjemmeside. I eksemplet under kommer man direkte ind på en bestillingsside.
App install
Som navnet antyder, kan man med et enkelt swipe, komme direkte ind i app store eller Google Play og downloade den konkrete app.
Long Form Video
Har man en længere how to video, short film eller behind the scenes video, så kan man starte med at vise forbrugeren en lille teaser og når de så swiper op, kan se de se hele videoen.
Fremhæv din CTA
Et det vigtigt for dine KPI'er at folk kommer videre ind på dit website eller downloader din app, kan du hjælpe forbrugeren på vej, ved at fremhæve din CTA i bunden. Det kan f.eks. være ved at fremhæve den med en cirkel eller mindre effekt. På Snapchats hjemmeside kan du finde en liste over de forskellige CTA'er, som man kan have i bunden.
Split test
Ens reklame skal selvfølgelig altid tilpasses målgruppen og har man noget, der virkelig fanger målgruppen, kan man sagtens prøve at lave en kort og lang version af reklamen. En kort udgave hvor logo og budskab er på fra starten af og en længere udgave hvor det kommer på senere.
Så skal der køres en split test, hvor man kører begge udgaver i et stykke tid og bagefter kigger på hvilken en, der performer bedst. Her under kan du se to Betfair annoncer. Den til venstre kørte først, mens den til højre kørte i en periode bagefter. Det et billede fra starten af begge annoncer.
Den til venstre startede med et halv tydeligt logo og hvor der bagefter blev vidst klip fra blandt andet fodbold. Den til højre viser derimod det hele på samme tid. Jeg kunne forstille mig, at deres tal vidste at folk skippede reklamen så hurtigt, at de kun så logoet fade ind. Derfor har de nok lavet den nye, hvor de fortæller det hele på engang.
Opsummering
Her er en ultra kort opsummering, med de ting man skal huske når man laver Top Snap reklamer.
- Lav en ny video til snapchat
- Tydeligt logo og budskab fra start
- Vælg den rigtige type Top Snap
- Fremhæv din CTA
- Split test